METTE LINDBERG
Vi handler ud fra det vi har erfaring med, så hvis vi vil ændre vores handlemuligheder, må vi tilegne os nye erfaringer som fundament for vores nye fortællinger.
-
Psykoterapeut, familie-terapeut og rådgiver.
Privat er jeg mor til en ung voksen datter, kæreste, familiemenneske, ven/inde, kollega og alt muligt andet som kan beskrive et menneske. Mit liv byder også på udfordringer, glæder og sorger.
-
Jeg er uddannet psykoterapeut fra Systemisk Institut for familieterapi.
Jeg er ansat som faglig Teamleder i et familiebehandlingstilbud, og har før det mange års erfaring fra arbejdet som familie-terapeut og behandler. Jeg har talt med mange børn unge og familier, der har brug for en hånd i ryggen, og at blive klogere på sig selv og de livssituationer de befinder sig i.
Temaer i samtalerne kan f.eks. være: selvskade og spiseforstyrrelses problematikker, sorg, mobning, skilsmisse, angst og bekymring. rammen kunne typisk være: individuelle forløb for børn/unge og voksne, gruppeterapi, forældreterapi og rådgivning mm.
Som uddannet socialpædagog har jeg mange års erfaring i arbejdet med udsatte børn og unge og deres familier.
Samtaler kan faciliteres i andre rammer ved behov.